FGU Nu #10 - tilbage igen
Det er så godt at være tilbage
Selv om den kolde vind bed i næse og kinder, fejlede humøret intet hos eleverne på Turisme, Kultur& Fritid på FGU Nordvest- sjællands skole i Fårevejle, da de i dag mødte ind på skolen for første gang siden nedlukningen. Dagen blev fejret med en konkurrence i æggekast, hvor det gjaldt om at kaste et æg så langt som muligt, uden det gik i stykker, når det blev grebet af et lagen.
AF LOTTE SCHARFF
På den store græsplæne langs med indkørslen til FGU Nor- dvestsjællands skole i Fårevejle er eleverne fra fagtemaet, Turisme, Kultur& Fritid samlet omkring to bål. Snakken går højlydt og latteren bølger frem og tilbage, mens duften fra brænderøgen river hyggeligt i næsen. I dag er første dag, hvor skolen igen kan slå dørene op for eleverne efter mere end tre måneders nedlukning. I Fåreve- jle er det eleverne fra Byg, Bolig & Anlæg, Kultur, Turisme & Fritid, Jordbrug, Skovbrug & Fiskeri samt Basis+, der, som de første, har fået lov til at møde fysisk op på skolen. Og som på FGU Nordvestsjællands to andre skoler, har eleverne i Fåreve- jle glædet sig til i dag.
Det er 19årige Maria helt enig i. Hun foretrækker i høj grad at være tilbage på skolen i stedet for at ligge hjemme på sofaen og se Netflix. ”Og så er det godt, at se de andre fra holdet”, siger hun. Maria har været elev på FGU Nordvestsjælland i to år. Nu overvejer hun at blive serviceassistent, selv om hun ikke er vild med at gøre rent hjemme hos sig selv. ”Men jeg kan godt lide at gøre rent for andre. Især hvis jeg får penge for det”, lyder det med et blink i øjet. Det er sjovt at kaste med rå æg Rune Birkebæk har også glædet sig til i dag, og har derfor planlagt flere spil og konkurrencer til sine elever, inden de slutter dagen af med at grille pølser over de to bål. ”Jeg har planlagt en æggekast konkurrence, hvor de bliver delt op i to hold. Hvert hold deler sig op i to, hvor en fra holdet kaster det rå æg så langt sommuligt, og så skal de andre gribe det med et lagen, uden det går i stykker”, forklarer han, mens eleverne begiver sig over til den anden græsplæne bevæbnet med to lagner i henholdsvis blå og lilla. ”De har selv bestemt, hvad de to teams skal hedde. Og det skal altså være Team Blå og Team Loosers”, griner han under den varme hue. I morgen fredag den 19. marts er det skolens AGU hold, det nye fagtema Omsorg & Sundhed samt Musik & Kunstnerisk Produktion, der har første dag tilbage på skolen.
Foto: Lotte Scharff
Godt at se de andre ”Det er SÅ godt at være tilbage”, lyder det i kor fra Linea 19 år og Lærke 17 år med tryk på SÅ. De to piger går begge på fagtemaet Kultur, Turisme & Fritid, og har som alle andre elever, kun set hinanden på TEAMS til den daglige onlineundervisning med blandt andet deres faglærer, Rune Birkebæk. ”Vi har glædet os til i dag”, siger Lærke, mens Linea nikker kraftigt.
Foto: Lotte Scharff
Made with FlippingBook PDF to HTML5