FGUNU#6_skærm

Skolen åbner under helt nye forhold

Efter FGU Nordvestsjælland igen kunne slå dørene op den 18. maj, er hverdagen på skolen blevet markant an- derledes. Eleverne er blevet delt ind i hold, der skiftevis skal være fysisk på skolen eller modtage onlineundervis- ning derhjemme. AF LOTTE SCHARFF FOTOS: SIMONE HANSEN LAYOUT: PHILLIP GRAVES & DANIEL BIRCH HAAGENSEN Det var en glædens dag, da FGU Nordvestsjælland man- dag den 18. maj atter kunne åbne for alle skolens elever og ansatte. For nu kunne den ‘rigtige’ hverdag igen komme i gang, hvor man møder ind på skolen klokken 08.15 og er sammen med sine skolekammerater og lærere. ”Her op til genåbningen er medarbejderne begyndt at møde ind igen, for at hjælpe med at få alting på plads til genåbnin- gen. Jeg har kunnet se glæden i deres øjne over, at vi nu skal i gang igen. Det er rigtig dejligt”, lyder det fra den glade og for- ventningsfulde direktør for skolen, Jørgen Ravnsbæk. Den normale hverdag skal tilbage Siden FGU Nordvestsjælland blev lukket ned den 11. marts af statsministeren, er eleverne blevet undervist online der- hjemme. Det har været svært for nogle af eleverne, der har længtes efter at få deres ’normale’ hverdag med skolekam- merater og socialt samvær tilbage. ”Det glædelige er, at vores elever nu kan se frem til at få en ”normal” hverdag igen, for det har rigtig mange i vores mål- gruppe behov for. Derfor vil vi i de første uger især have fokus på, at vi får alle eleverne godt med ombord”, pointerer Jørgen

Ravnsbæk, og tilføjer, at det vil ske i et tæt samarbejde med de tre kommuners ungeindsat, KUI. Onlineundervisning har også været godt I karantæneperioden er eleverne og underviserne af nød ble- vet kastet ud i en helt ny undervisningsform, da FGU Nord- vestsjælland efter påske indførte onlineundervisningen over TEAMS. Det har givet skolen nogle helt nye og gode erfaring- er, som vil fortsætte efter genåbningen. ”Vi har lært rigtig meget af karantænen, fordi vi blev tvunget til at ændre vores undervisningsform til digital læring. Men jeg har hørt fra flere af lærerne, at der har været flere elever, som har ’shinet’ ved at blive undervist på den måde. Vi skal tage de erfaringer med os, så vi også rammer de elever, når den normale hverdag vender tilbage. Derfor vil vi i det nye skoleår se på, hvilke af vores elever, der vil få glæde af dette”, under- streger Jørgen Ravnsbæk. Mange nye sikkerhedsregler Men den nye hverdag på FGU Nordvestsjælland bliver også omfattet af sikkerhedsreglerne fra sundhedsmyndighederne, så ingen bliver smittet af Corona-virussen. Det betyder blandt andet, at der skal være en meter mellem eleverne i klas- selokalerne. Derfor bliver de enkelte hold delt op i to, hvor holdene skiftes til at være fysisk tilstede på skolen og mod- tage onlineundervisning hjemmefra. Eleverne vil også – i det omfang det kan lade sig gøre – blive undervist udendørs. Der vil heller ikke blive serveret morgenmad, kaffe og the på skolerne. Men der vil stadig være blive serveret frokost hver dag. Maden vil blive serveret som portionsanretninger af hen- syn til smittefaren.

Made with FlippingBook Annual report