FGUNU #9 Jul

NU FGU # 9 Nyheder for alle på FGU Nordvestsjælland Dec. 2020

Glædelig jul

Kolofon Udgiver: Kommunikation & Medier FGU Nordvestsjælland

Direktør for FGU Nordvestsjælland, Jørgen Ravnsbæk. Foto: Privat

Berendsen Alle 1B 4300 Holbæk info@fgunvs.dk Telefon 7218 0010

Direktørens jule- og nytårshilsen Kære alle på FGU Nordvestsjælland, Nu hvor julen og nytåret står for døren, er det oplagt at skue tilbage på året 2020. Men jeg vælger at se tilbage fra den augustdag i 2019, hvor FGU Nord- vestsjælland for første gang slog dørene op for den helt nye uddannelse. Mange havde tidligere budt ind på denne målgruppe – kommuner, private, VUC, erhvervsskoler m.fl. Men det var ikke lykkedes. Derfor fik vi FGU. Og her op mod det nye års begyndelse er det naturligt for mig at lave en op- samling på, hvad har vi nået på det første år og fire måneder. Det har været en tid med fuld knald på, hvor vi har arbejdet hårdt og effektivt på at bygge vores nye skole op helt fra grunden. Derfor vil jeg gerne takke vores ansatte, bestyrelse, de tre kommuner og virksomheder, vi samarbejder med, for jeres opbakning til FGU Nordvest- sjælland, og for at I igennem vores samarbejde sikrer ro omkring os til vores kerneopgave. Vi begyndte med at overtage 40 medarbejdere til den nye uddannelse i Od- sherred, Kalundborg og Holbæk kommuner. I dag er vi omkring 90 fuldtid- sansatte fordelt på de tre skoler. Hvor skolen i Svebølle har kunnet fortsætte relativt uændret, har vi åbnet to helt nye skoler i nye lokaler i Holbæk og Odsherred. Bedst som vi var kommet rigtig godt i gang, skolen i Holbæk var endelig fly- ttet ind i de nye lokaler på Behrends Allé i Holbæk, blev vi ramt for fuld styrke af Corona. Og blev med få timers varsel lukket ned. Nu skulle der tænkes alternativt, for skolen ville under ingen omstæn- digheder svigte eleverne og deres undervisning. Derfor satte vi onlineunder- visningen i gang. Det gik så godt, at vi i dag har fået den måde at undervise på helt ind under huden. Ligesom vi oplever, at en del af vores elever trives rigtig godt med den form for undervisning. Og nu hvor julen står for døren, bliver vi igen lukket ned. Men denne gang er vi meget bedre rustet til at gennemføre undervisningen og den daglige kontakt, så ingen af vores elever føler sig glemt eller svigtet. Det er også mit håb, at vi alle kommer igennem denne jul og nytår uden at blive ramt af sygdom, så vi igen kan komme fysisk i skole fra mandag den 11. januar. Indtil da vil jeg benytte lejligheden her og ønske alle, elever, ansatte og sa- marbejdspartnere en glædelig jul og et lykkebringende nytår. Vi ses i 2021.

CVR 39815869 Copyright: Alle rettigheder forbeholdes Genoptrykning af artikler er kun tilladt med skriftlig godkendelse fra Lotte Scharff eller Karsten Christrup fra FGU Nordvest- sjælland – Kommunikation og Medier, med nøjagtig kildevisining.

Redaktion Lotte Scharff Karsten Christrup

Tekst Lotte Scharff

Selma Elkhatali Friderik Frimann

Korrektur: Lotte Scharff

Layout Nicki Eli Petersen Anya Bendix Larsen Wiktor Rozmus Selma Elkhatali Cecilie Skov Nielsen Daniel Birch Haagensen

Simone Hansen Danni Søgaard If

Foto Simone Hansen Frederik Frimann

De bedste hilsner Jørgen Ravnsbæk, Direktør for FGU Nordvestsjælland

Katrine Vilhelm er dansklærer på FGU Nordvestsjælland’ afdeling i Svebølle og var testperson, da eleverne på Motor & Trafik fik deres beskrivelse af at måle kompressionen i en bil afprøvet. Opgaven var en del af værkstedets helhedsori- enterende undervisning. Foto: Camilla Gettermann

Dansk og matematik er med i bilreparationerne

AF LOTTE SCHARFF I et hjørne af det store, højloftede autoværksted står en kvinde bøjet ind over motoren i en bil, mens de to elever, Patrick og Oskar lidt nervøst betragter, hvordan deres dan- sklærer Katrine Vilhelm får skruet bilens tændingsbro af. Det er nemlig efter Patrick og Oskar’ skrevne anvisninger, at Katrine Vilhelm skruer og skruer med en skrælle fra et topnøglesæt, indtil hun får tændingsbroen løs og triumfer- ende løfter den ud af det åbne gab på bilen. Hele øvelsen går ud på, at en ukyndig skal foretage en kompressionstest på en bil ud fra de beskrivelser, som eleverne på holdet har lavet. De har beregnet og skrevet ”Det er den måde, vi har tænkt dansk og matematik ind i undervisningen på”, fortæller René Pedersen, der er den ene af de to faglærere på Motor & Mekanik. Matematik er blandt andet tænkt ind i undervisningen ved, at eleverne har skullet beregne bilens hestekræfter ud fra

bilens motorbloks cylindere, mens dansk er tænkt ind ved at eleverne skriftligt har skullet beskrive, hvordan man foretager en kompressionstest på en bil. ”For eksempel finder man bilens hestekræfter ved at måle cylinderens diameter”, forklarer faglæreren tålmodigt. Efter Katrine Vilhelm har fået tændingsbroen løftet ud af bilen, skal selve kompressionstesten til at foregå. Dansklæreren får hjælp af Oskar og Patrick til at finde de rigtige omformere, der skal sættes til kompressionsmåleren. Det er den, der måler, hvor god kompressionen i bilen er.

AF LOTTE SCHARFF ”Jeg synes, helhedsorienteret undervisning giver mening”, lyder det fra 17-årige Andreas Nielsen, som er en af de 24 elever på FGU Nordvestsjællands fagtema Motor & Mekanik i Svebølle. Han har også lavet en beskrivelse af, hvordan man ud- fører en kompressionstest på en bil. Men han brugte ikke et sekund på at gruble over, at han nu blev undervist i matematik eller dansk, som dengang han gik i folkesko- len, da han løste opgaven. ”Jeg tænkte slet ikke over, at det var matematik og dansk, jeg blev undervist i. Det var først et par dage efter, hvor vi havde matematik, og vores lærer gav os noget nyt at beregne om kompression, at det gik op for mig”, fortæller Andreas. Han var god til matematik i skolen, hvor han typisk fik 7 og 10 taller i karakterer. Mens det haltede noget med dansk. Det giver mening

Jeg tænkte slet ikke over det ”Jeg var ikke god til dansk i skolen, der fik 0,2 og 4. Men jeg tænker slet ikke over, at det er dan- skundervisning, når jeg laver mine portofolio op- gaver”, erklærer Andreas. Han har for længst besluttet, at han vil være bilmekaniker, når han er færdig med at gå på FGU Nordvestsjælland. ”Jeg vil gerne begynde på EUD igen, hvor jeg har gået tidligere, men måtte stoppe på grund af ned- lukningen i foråret. Det gjorde, at hverken min lærer eller jeg selv syntes, jeg var klar til at gå op til eksamen, fordi jeg ikke havde kunnet øve mig i at reparere biler derhjemme”, fortæller han. Derfor er planen nu, at han efter sommerferien skal i et kombinationsforløb på EUD i Slagelse i tre uger. ”Hvis det går godt, fortsætter jeg min uddannelse på EUD i Slagelse”, lyder det forhåbningsfuldt fra den 17-årige mekaniker in spe fra Jerslev.

For 17-årige Andreas Nielsen, der er elev på Mo- tor &Mekanik i Svebølle, giver helhedsorienteret undervisning rigtig god mening. Foto: Lotte Scharff

De servicerer skolens bilpark

AF LOTTE SCHARFF Der er altid noget at lave på fagtemaet Motor & Mekanik i Svebølle, som i øvrigt er den eneste af FGU Nordvestsjællands tre skoleafdelinger, der kan tilbyde undervisning til elever med lyst til at blive mekanikere. Værkstedet står nemlig for at vedligeholde og reparere sko- lens voksende vognpark, der p.t. består af 20 biler, busser og lastbiler. Og man skal se sig godt for, når man navigerer gennem det højloftede værksted, hvor der står biler, minilastbiler og mini- busser, med FGU Nordvestsjællands logo på, her og der. Blandt andet en minilastbil, der snart skal til syn.

”Det er også vores værksted, der klargør bilerne, inden de skal til syn”, fortæller René Pedersen. I skrivende stund har værkstedet også en af Fårevejles busser stående, hvor tændingslåsen er slidt op. Den venter tålmodigt ude bag værkstedet på at blive repareret. ”Men i de her Corona-tider tager det længere tid at bestille en ny fra Frankrig”, siger René Pedersen, mens han viser den øde- lagte tændingslås frem.

Bag om julen Vidste du godt, at julen er en meget ældre tradition, end du måske går og tror? Eller at julen ikke altid har været en kristen højtid?

AF NICKI PETERSEN Vi har ikke altid holdt jul her i Danmark. Faktisk går selve det at holde jul helt tilbage til 600-tallet. Dengang blev ju- len ikke fejret på grund af kristus fødsel. Nej, julen blev holdt af de nordiske vikinger, som kaldte den for juleblót. Vikingerne festede i flere dage og drak en masse øl. Køer og kalve blev ofret til de nordiske guder, for at få godt held til høsten og plyndringerne i det kommende år. Vikingerne fejrede jul midt på vinteren, som en slags midvinterfest. Kirken kaldte julen Kristmesse I middelalderen blev julen til en kristen fest. Kirkens folk mente, at julen skulle holdes for at fejre Jesus fødsel. Ud- over kongen var det kirkens folk, som havde magten i Dan- mark. Men selv om kirkens folk kæmpede en hård kamp for at afskaffe ordet jul til fordel for Kristmesse, tabte de. I stedet sørgede de for, at julen blev mindre festlig ved at ind-føre ”julefred”. Det betød, at julefreden begyndte den 25. december frem til 6. januar, også kendt som Hellig-tre- konger. Juletræets historie Juletræet stammer fra Tyskland og er en 500 år gammel tradition. I 1500-tallet satte købmænd i Riga flere ju- letræer op på markedspladserne. Der dansede folk i byen rundt om juletræerne dermed blev en ny tradition dannet, som stadig bruges den dag i dag. Juletræet var et tysk fænomen indtil 1800-tallet. Der be- gyndte nåletræet lige så stille at sprede sig til de nærmeste lande. Allerede i 1811 bliver det første juletræ i København tændt. Det står hos den velhavende familie Lehmann, som boede i Ny Kongensgade. Juletræets pynt har ændret sig meget igennem tiderne. De tidlige juletræer var fyldt med godter, som honningkager, sukkerkringler og marcipanroser. Og i stedet for at have en stjerne på toppen af træet havde man engle, nisser eller storke. Igennem de Slesvigske Krige i midten af 1800-tallet æn- drede pynten på juletræet sig. Man blev meget nation- alsindet og man begyndte at pynte træet med små Dan- nebrogsflag, trommer, trompeter, røde og hvide lys. Efter Danmark tabte krigen mod Tyskland i 1866, begynd- te endnu flere at pynte træet med dannebrogsflag. I

Der er også flere forskellige julesalmer der handler om ju- letræet, som ’Højt For Træets Grønne Top’. Der blev skrevet af Peter Faber (1810-1877) i 1847, som lejlighedssang til familiens jul. Julekalenderens historie Dem, der ser julekalender, kender det at man sidder klar klokken 20.00 om aftenen og venter på, at julekalenderen bliver sendt med nogle pebernødder eller brunkager, som julegodter. De første julekalenderer blev filmet helt tilbage i 1962. Det var bla. ‘Historier Fra Hele Verden’, ‘Nisserne Tim Og Tam’ og ‘Bonus Og Minus’. I dag er julekalendere ne stadig en kæmpe ting. Og i år er der igen en ny julekalender på DR1, som der hed- der ‘Julefeber’. Julegavens historie I takt med at juletræet kom til Danmark, kom julegaven også. Men dengang var det noget helt andet. Selve jule- gaven er en meget gammel tradition, der går tilbage til middelalderen, men dengang gav man børn mad godter, som slik, kager eller frugt. Og selve det at pakke gaverne ind, startede i 1800-tallet. Dengang pakkede man gaverne ind og hængte dem på træet, lagde dem under træet eller satte dem på et bord.

Foto: Lotte Scharff

Fakta om julen

Hvor stammer gløgg fra? Gløgg er en gammel tradition der startede i Tyskland i 1400-tallet. Der varmede man vin op og blandede for- skellige krydderier i om vinteren, for at holde varmen. Efterfølgende blev traditionen kendt over store dele af Nordeuropa. Hvor stammer adventskransen fra? Adventskransen er endnu en af de mange traditioner, der stammer fra Tyskland. Det var den tyske teolog Jo- han Hinrich Wichern, der i 1839 fandt på at lave en ad- ventskrans. Wicherns adventskrans så lidt anderledes ud, end den adventskrans vi kender i dag. Hans advent- skrans havde både fire store stearinlys og et antal min- dre røde lys. Hvor stammer julehjertet fra? Julehjertet er en dansk tradition der formentligt blev lavet af den kendte forfatter H.C Andersen. Det ældste bevarede julehjerte er blevet flettet af H.C Andersen i 1860´erne. Julehjertet består af to strimler og er uden hank.

Foto: Pixabay

Foto: Pixabay

Hvor stammer risengrød og risalamande fra? I 1800-tallet var grød en hverdags spise for de fattige og bønderne, fordi det var nemt og billigt. Grøden blev lavet på havre, byg og vand. Det var kun ved særlige lejligjheder, grøden blev lavet på mælk. Dengang var ris dyrt, så risen- grød var noget, de rige spiste. Og da det blev billigere, måtte de finde på noget andet. Der fandt de på risalaman- de. Og det lød fransk, så det lød noget finere. Der fandt de også på at hakke mandler, piske fløde og komme begge dele i risalamanden, fordi mandler dengang var en dyr im- portvare, så det gjorde det endnu finere.

Foto: Pixabay

Juleengle af muslingeskaller og drivtømmer Jasmins kreative åre brusede igennem hende, da hun skabte sine juleengle

Julenstår (snart) fordøren,ogsåskalderselvfølgelig laves julepynt. På FGU Nordvestsjælland’ fagtema Handel og Service i Svebølle har Jasmin Tollstorff Pedersen skabt engle af muslingeskaller, drivtøm- mer og rensdyrlav. AF LOTTE SCHARFF På en knortet gren hænger en stribe små engle og dingler. Englene er skabt af 20-årige Jasmin Tollstorff Pedersen, der er elev på fagtemaet Handel & Service i Svebølle. ”Vi fik en opgave af vores lærer, Heidi, om, at vi skulle skabe nogle engle, der skal bruges til at pynte op til jul med på Værftscafeen i Holbæk. Så jeg gik ind på Pinterest for at finde noget inspiration”, fortæller Jasmin, mens hun viser en af de små en- gle, hun møjsommeligt har skabt. Rensdyrlav er englenes hår Og det må man nok sige, at Jasmin gjorde. De små engles vingerne er nemlig af muslingeskaller, deres kroppe og arme er af drivtømmer, en lille sneku gle udgør hovedet og rensdyrlav er englenes hår. ”Alle materialerne havde Heidi i forvejen” , fortæller Jasmin.

Jasmins engel Hun har gået på Handel & Service i halvandet år. Men da hun begyndte på skolen, anede hun ikke, at hun også besad masser af kreativitet. Anede intet om sin kreative sans ”Det var først op til jul sidste år, hvor jeg begyndte at lave juledekorationer på værkstedet, at min kreative åre beg- yndte at løbe igennem mig”, smiler Jasmin. Hun er med rette stolt af sine engle, og kunne sagtens finde på at lave nogle flere, som hun kan bruge til jule- gaver til kvinderne i sin familie. Selv om Jasmin har opdaget, at hun besidder en krea- tiv åre, har det ikke ændret på hendes planer for frem- tiden. ”Jeg vil gerne arbejde i en butik med modetøj, fordi jeg in- teresser mig for tøj og mode”, siger hun. I hele december har gæsterne på Værftscafeen i Hol- bæk glædet sig over de fine engle, Jasmin har skabt.

20-årige Jasmin Tollstorff Pedersen opdagede sin kreativitet, da hun begyndte på Handel & Service i Svebølle for halvandet år si- den. I år har hun skabt en række små engle, der skal bruges som julepynt på Værftscafeen i Holbæk. Foto: Camilla Gettermann

Skuffende Virtuel koncert med Lord Siva   En elev faldt i søvn under onlinekoncerten, som ungdomsuddannelser i Holbæk, Kalund- borg og Odsherred kommuner stod bag. For koncerten var ikke som forventet  Af: Selma Elkhtali, elev på Medielinjen  I Omsorg & Sundheds klasselokale på FGU Nord- vestsjællands afdeling Holbæk fungerede Lord Si- vas virtuelle koncert som baggrundsmusik.   For rapperen fik ikke en af eleverne op af stolen og feste under sin 45 minutter lange livestreamede koncert i går torsdag den 19. november.  I stedet sad de stille på deres pladser og små- sludrede, en faldt i søvn hen over bordet, nogle havde headphones i ørene og hørte måske deres egen musik? Og andre brugte tid på computeren. Imens sang en sur og trist Lord Siva ud i klasseloka- let fra storskærmen på væggen. Og skuffede dybt. I stedet for at spille hittet ‘Paris’, som alle håbede på, snart ville komme, valgte Lord Siva i stedet at synge triste sange. Og eleverne ventede derfor skuffede forgæves på ‘Paris’.  Efter koncerten svarede Lord Siva på to spørgsmål. Det slap han heller ikke særlig godt fra. Som en af eleverne tørt konkluderede efter interviewseancen: “Ej, han er dum at høre på, det lyder som om, han ikke har gået i skole”.  Rapperen forsøgte hele fire gange at formulere et svar på det første spørgsmål, der handlede om, musikken var begyndt som en hobby for ham.   Men denne skribent opgav helt at forstå, hvad Lord Sivas svar var på det andet spørgsmål som var: Hvad det kræver at starte sin egen virksomhed. 

Foto/Video: Frederik Frimann

Lord Siva var kedelig! Af: Frederik Frimann, Medie & Kommunikation Jeg har personligt set Lord Siva spille koncert før, hvor han var væsentligt bedre, end tilfældet var, dar rapperen gav en online koncert for eleverne på FGU Nordvestsjælland, HF og VUC Nordvestsjælland, Odsherreds Gymnasium, Stenhus Gymnasium og EUC Nordvestsjælland herunder Allikelund og Slotshaven Gymnasium. Det var første gang, at uddannelsesinstitutionerne gik sammen om at afholde en fælles virtuel koncert, hvor formålet var at glæde deres elever i denne kedelige Coronatid. Så vi var mange, der havde set frem at få til et afbræk i hverdagen. Det fik vi også. Men ikke som vi havde for- ventet. Denne anmelder fik lov at følge koncerten fra et af klas- selokalerne på Berendsen Allé, hvor eleverne sad pænt på deres pladser under hele den 45 minutter lange koncert. Det matcher helt perfekt det niveau, koncerten var på. Den var så kedelig, at en elev endda faldt i søvn midt under koncerten. Og underviseren blev heller ikke fanget og stod og lavede småjokes med eleverne om koncerten. Desuden valgte den unge musiker at undlade at spille sit store hit, ‘Paris’, til stor frustration blandt eleverne og un- derviseren, som inderligt havde håbet at høre Sivas store hit. Men nej, det skulle vi altså ikke have lov til. I stedet fik vi en koncert, der virkede opstillet og udført af en artist, der virkede som om, han slet ikke havde lyst til at spille. Ret skal dog være ret. Lord Sivas lyssætning var fin. Det var hans scene også. Derfor får han 1 stjerne ud af 5 mulige for.

Foto: Lord siva, instagram

De skal høste knap 100 meter jordskokker Eleverne på Jordbrug, skovbrug & Fiskeri i Fårevejle har travlt med at få høsten i hus

Jon og Cecilie er elever på fagtemaet Jordbrug, Skovbrug & Fiskeri i Fårevejle. De overvejer begge at gå gartnervejen. Foto: Camilla Gettermann

Der blev høstet jordskokker til den store guldmedalje på besøgsmarken ved FGU Nordvestsjællands skole i Fårevejle. Når høsten er i hus, bliver rodfrugterne leveret til Odsherred Efterskole, som ejer jorden. AF LOTTE SCHARFF

Greben bliver trykket hårdt ned i den løse efterårsmuld, da den bliver vippet op af jorden, hænger flere hvide, aflange eller runde jordskokker i grebens tænder. Med et par raske ryst falder den løse jord af, og jordskokkerne er lige til at pille af og lægge i trillebøren. Høsten af knap 100 meter plantet jord- skokker på Odsherred Besøgsmark er i skrivende stund netop gået i gang. Dermed ligger der et stort arbejde og venter for eleverne på Jordbrug, Skovbrug & Fiskeri. Det er nemlig dem, der høster jordskokkerne under kyndig ledelse af værkstedets faglærer, Hans Plovstrup. Høsten går til elever ”Når jordskokkerne er blevet høstet, bliv- er de leveret til Odsherred Efterskole, der ejer jorden”, fortæller Hans Plovstrup. Men det er ikke kun Odsherreds Efter- skole, der får glæde af de grøntsager, som bliver dyrket på Besøgsmarken og passet og plejet af Jordbrug, Skovbrug & Fiskeri. Også to af FGU Nordvest- sjællands skoler i Fårevejle og Svebølle får nemlig leveret grøntsager jævnligt.

Grøntsagerne bliver tilberedt i køkkenet hos Mad & Ernæring i Svebølle, der laver maden til de to skoleafdelingers elever og ansatte. Med på dagens høsthold er Emil, Jon, Ce- cilie og Cabrina, der alle arbejder ihærdigt og koncentreret med at høste de over en meter høje planter, som vokser i en stribe, som er knap 100 meter lang. På spørgsmålet om de har smagt jord- skokker, ryster tre af dem benægtende på hovedet. Men ikke Emil. ”Ja, jeg har smagt dem. En gang, hvor de smagte ok”, fortæller Emil. Jon vil gerne dyrke hamp Han og Cabrina er endnu ikke afklarede med, om de i fremtiden vil gå gartnerve- jen. Det er Jon og Cecilie til gengæld. ”Jeg vil gerne være gartner og ind i can- nabisproduktionen”, siger Jon og lader et øjeblik ordet cannabis hænge og dirre i luften. Og nej, det er ikke for at dyrke den grønne hampeplante til eget rygeforbrug, at Jon gerne vil den vej. ”Jeg synes, det er en spændende plante, blandt andet fordi den jo bliver brugt som

lægemiddel. Også. Men den gror også på en helt speciel måde”, mener Jon. Ifølge Hans Plovstrup har en vis andel af de unge, der vælger at blive gartner, i for- vejen kendskab til hampeproduktionen. ”De har jo set, hvordan det først spirer og så vokser”, tilføjer han med et smil. ”Av”, lyder det pludselig fra Cecilie, der er stødt på en genstridig, stikkende tid- selplante midt i jordskokkerne. Hun er rimelig afklaret med, hvad hun vil i frem- tiden. ”Hvis min første plan om at blive dyre- passer enten i en zoologisk have eller på en gård, går i vasken, så kunne jeg helt sikkert godt blive uddannet gartner”, fortæller Cecilie, mens Emil bag ved hen- de får rokket den genstridige tidsel fri. Nu kan de fire elever igen komme videre med dagens høstarbejde.

De løser mange opgaver Eleverne på Byg, Bolig & Anlæg i Svebølle hamrer, bygger og maler De måler op, hamrer, sømmer, maler og støber i beton på fagtemaet Byg, Bolig & Anlæg i Svebølle. For værkstedet har flere opgaver for skolen og kunder, som eleverne løser.

AF LOTTE SCHARFF

Lyden af hammere er det første, der møder en, når man træder ind ad døren til FGU Nordvestsjællands Byg, Bolig & Anlægs værksted i Svebølle. Det er Mike på 18 år og Lucas på 17 år, der arbejder perfekt sammen med at sømme et stykke hønsenet fast til en træramme. For når man holder høns, er det væsentligt, at de bliver i deres hønsegård. Det har den kunde, som har bestilt i alt fire afskærmninger til sin hønsegård, måtte sande. ”De har selv stået for at måle op og sømmet trærammen sammen”, fortæller Anne Odefey Hansen, der er underviser på fagtemaet og har modtaget ordren. ”Ja, og vi er næsten færdige. Det her er det tredje”, nikker Mike tilfreds. Hegnet var svært at sætte op Før Lucas begyndte på den opgave, løste han sammen med Ronnie på 17 en anden opgave. Denne gang var det for sko- len, hvor de har sat et hegn op i forlængelse med et skur. Det viste sig at være en større mundfuld at grave huller og støbe beton til stolperne, der holder hegnet, end de havde forestillet sig. ”Det var virkelig hårdt at grave hullerne, fordi de skal være så dybe”, fortæller Ronnie. ”Og så få dem til at stå i vater (at stå lige, red.), lyder det det fra Lucas, der fortæller, hvordan de blandt andet måtte bruge nogle støttebrædder for at få stolperne til at stå helt lodret op i luften. Men opgaven var ikke løst, da hegnet var blevet sat op. Det skulle nemlig også males hvidt. ”Det var der flere af eleverne fra holdet, der hjalp hinanden med”, fortæller Anne Odefey Hansen. Og nu står hegnet snorlige i en vinkel på 90 grader og skin- ner hvidt i solen. Mens kunden med hønseholdet meget snart kan holde sine høns inde i hønsegården. Men derfor hviler de flittige elever bestemt ikke på laurbærrene.

viser rundt på det store værksted, hvor eleverne er sys- selsatte med de mange opgaver. FGU Nu. vil løbende dække istandsættelsen af Byg, Bolig & Anlægs værksted, indtil det er helt færdigt.

Billedtekst: Lucas og Ronnie har arbejdet sammen om at sætte det hvide hegn, bag dem, op. Det var en større opgave, end de lige havde forventet. Foto: Camilla Gettermann

Billedtekst: Mike og Lucas fra Byg, Bolig & Anlæg samler af- skærmninger til en hønsegård, som en kunde har bestilt hos Anne Odefey Hansen, der er værkstedets faglærer. Foto: Camilla Gettermann

”Vi er løbende i gang med at sætte vores nye værk- sted i stand”, siger Anne Odefey Hansen, mens hun

De laver juledekorationer efter den helhedsorienterende undervisning De fine dekorationer bliver solgt i supermarkedet Meny På Handel & Serviceværkstedet knokler blomsterpigerne med at fremstille juledekorationer og gravpynt efter principperne i den helhedsorienterende undervisning.

AF LOTTE SCHARFF

Selv om der i skrivende stund er en måned til juleaften, så er juleforberedelserne så småt begyndt hos mange. Også på værkstedet Handel & Service på FGU Nordvestsjællands skole i Svebølle. I det rektangulære store værksted, står der kasser med juleglaskugler i forskellige farver, bånd, gran, lærkegrene, mos, oasis og alt muligt andet glitterstads, som der bruges, når der skal pyntes op til jul, ligger på borde og hylder. De flittige blomsterpiger Bagerst i lokalet ved et stort bord står tre-fire af piger, ali- as ’Blomsterpigerne’ og har travlt med at dekorere julede- korationer, adventskranse og hjerteformet gravpynt. Det vil ’Blomsterpigerne også have i resten af november og decem- ber måneder. De fine dekorationer, der omhyggeligt bliver dekoreret med millimeter præcision, bliver nemlig leveret til supermarkedet Meny i Kalundborg, hvorfra de bliver solgt. Efter FGU Nordvestsjælland for alvor indførte helhedsorien- teret undervisning af eleverne, har Handel & Services faglær- er, Heidi Jensen, udtænkt flere forløb, der omfatter fagene dansk og matematik i undervisningen på værkstedet. Og dermed også i praksis. Dansk og matematik er tænkt ind ”De skal regne ud, hvor mange af de forskellige slags mate- rialer, der er brugt, hvad materialerne koster og hvor lang tid de har brugt på at lave en dekoration”, forklarer Heidi Jensen. Faget dansk er tænkt ind i værkstedsundervisningen ved, at eleverne laver en trin for trin guide til, hvordan en dekora- tion bliver lavet. ”Og så tager de løbende billeder af proceduren, mens de laver dekorationerne, og så af den færdige dekoration, som samti- dig bliver lagt ned i deres portofoliomapper”, forklarer faglær- eren. Ved at tænke fagene dansk og matematik naturligt ind i op- gaverne på værkstedet, bliver eleverne undervist i netop de to fag, uden at de tænker over, at nu har de henholdsvis dansk og matematik. Lige som kunderne i Meny ikke skænker det en tanke, at netop den juledekoration, adventskrans eller gravpynt er designet ud fra FGU Nordvestsjællands helhedsorienterende undervis- ningsform.

Julegavetips fra smeden Mangler du en unik ide til en julegave til din far, bedstefar bror, bedste ven, mor eller bedstemor, så kan FGU Nordvestsjællands smedeværksted i Svebølle hjælpe dig. AF LOTTE SCHARFF

være et hit som julegave til din mor el- ler bedstemor. Skohornene koster hen- holdsvis 50, 75 og 100 kroner afhængig af størrelsen. Fine fingerringe af møtrikker Men også Mikkel har været i sit krea- tive hjørne på smedeværkstedet. Han har simpelthen fremstillet fingerringe af møtrikker til herrer. ”Jeg stak Mikkel en møtrik i hånden og sagde: Lav en ring, hvor æstetikken er i højsædet”, fortæller faglærer Johnny Lin- dahl om ringenes forhistorie. Det blev til noget af en kreativ opgave for den 20-årige Mikkel, som endte med at designe fire, forskellige ringe med for- skellige mønstre på af de fire møtrikker.

”Jeg har selv fundet på designet af ringene, men også hvilket mønster, der skulle laves på den enkelte ring”, forklarer Mikkel, mens han viser sine fire herrefin- gerringe frem. Han foretrækker den første ring, han la- vede, selv om den er lidt stor i størrelsen. ”Den blev mest, som jeg havde planlagt det”, mener Mikkel. Prisen på ringene ligger mellem 150 og 250 kroner. ”Hvis man gerne vil have sat en sten i, og selv har sådan en, så kan man bare komme med den, så klarer vi også det”, lover Johnny Lindahl.

Det kan være svært at finde en helt sær- lig og speciel julegave til sin far, bror eller bedste ven. Og går du med ønsket om at give en af de ovennævnte en julegave, de altid vil huske dig for, så læs endelig vi- dere her. For i smedeværkstedet på FGU Nord- vestsjællands afdeling i Svebølle har de to elever, Lærke og Mikkel nærmest tryl- let med deres hænder. For eksempel har Lærke fremstillet sko- horn i forskellige størrelser. Skohornene er blevet hammerslået efter en japansk teknik, så de har fået de fineste, forskel- lige mønstre. Og dermed kan de sagtens hænge frit og let tilgængeligt fremme i for eksempel entreen. Lærkes skohorn vil

Mikkel viser de her- rering, han selv har designet og skabt af en møtrik.

Foto: Lotte Scharff

Skohorn kan man altid bruge. Hvorfor ikke give et specielt fremstillet skohorn i julegave?

Foto: Lotte Scharff

Et udvalg af Mik- kels herrerringe.

Foto: Lotte Scharff

Medieværkstedet ønsker dig

en god jul og godt nytår!