FGUNU#6_skærm

Hermon flygtede til fods gennem Sahara for at komme til Danmark Nu drømmer han om at blive dansk statsborger Som 16-årig flygtede Hermon Amanuel, der går på Hold 1 i Holbæk hos FGU Nordvestsjælland, fra militæret i sit hjemland, Eritrea. Det var en farefuld flugt til fods gennem Sahara ørken og der skulle gå over to år, før han blev genforenet med sin mor og to yngre søskende i Danmark.

AF: LOTTE SCHARFF PORTRÆTFOTO: SIMONE HANSEN LAYOUT: NICOLAJ HARDING AXELGAARD

FN hævder i en rapport fra 2016, at der foregår et omfattende slaveri i landet under dække af, at det er den nationale, oblig- atoriske værnepligt. Rapporten hævder, at unge bliver udny- ttet som billig arbejdskraft for regimet på nærmest ubestemt tid. Ligesom Isaias Afwerki’ regime er mistænkt for at være ansvarlig for tortur, voldtægt og mord på landets befolkning. Den obligatoriske værnepligt anses for at være hovedårsagen til, at så mange unge eritreere flygter. Den var også årsag til, at den 10-årige Hermons far og mor flygtede fra deres hjem- land. Og Hermon selv nogle år efter. Min far forsvandt bare ”Min far ville ikke længere være en del af militæret, fordi han ikke kunne få lov til at bo sammen med sin familie. Han fik ikke engang lov til at se sine børn, da de var blevet født. Så en dag da jeg var 10 år, forsvandt han bare”, fortæller Hermon, der ikke har set sin far siden den dag, og stadig ikke ved, hvor han er. Efter faderens flugt, blev Hermons mor fængslet af militæret. Det var et forsøg på at presse faderen til at vende tilbage. Men det skete ikke. ”Heldigvis blev hun løsladt. Og så flygtede hun med mine to yngste søskende til Italien, mens jeg blev hos min mormor” fortæller den nu 21-årige unge mand helt nøgternt. Moderen og de to yngste søskende var blandt de flygtninge, der flygtede via den uhyggelige rute over Middelhavet i en lille båd til Italien. Efter nogle få år kom de til Danmark. Militæret var tæt på at tage mig Imens boede Hermon hos sin mormor. Selv om hans liv var trygt og han stadig var sammen med sine venner fra barn- dommen, levede han med et hul af savn indeni efter sin mor og de små søskende. Og da han fyldte 16 år, vidste han, at nu blev han også nødt til at flygte. ”Det var lige før, jeg blev taget af militæret, som er et meget slemt sted at være. Sammen med en ven flygtede jeg ulovligt fra Eritrea”, husker Hermon, der kun tog lidt tøj, et fotoalbum samt noget vand og nogle bananer med sig på flugten.

Da Hermon Amanuel var 10 år, blev hans trygge barndomsliv pludselig ændret. Dengang boede han i Asmara, der er hoved- stad i det nordafrikanske land Eritrea, sammen med sine forældre og sin lillebror og lillesøster. Som så mange andre i Eritrea var Hermons forældre, mod deres vilje, stadig en del af diktaturstatens barske militær. Præsident Isaias Afwerki har ledet Eritrea som enevældig hersker i mere end to årtier. Og det er hans mililtsfolk, der er kendt for at tilbageholde unge på gaden og tvinge dem ind i militæret i årevis.